Siljes Hjerte

Jeg var i Lissabon i efteråret 2005 og købte på hjemvejen en lille tøjhund til Trine.

Den fik det meget opfindsomme navn Lille Siffi (vi har en hund, der hedder Sif).

Vi tog den med ind til Silje om lørdagen, og i dagene inde på hospitalet legede vi med Lille Siffi hver dag. Den lå på ryggen og rodede rundt med en brummen, på samme måde som Sif tit gør. Og på en eller anden måde fik dette tøjdyr os til at grine midt i disse ellers meget svære dage. 

I modsætning til de andre ting, som Silje fik, var Lille Siffi jo kun en "vagthund" og til låns. Derfor kom Lille Siffi med hjem igen, da Silje var død.

Jeg kan tydeligt huske, da vi kom hjem med Lille Siffi og lod Sif lugte til den. Hun peb lidt og så urolig ud. Hun kunne helt sikkert lugte Siljes duft, men vidste jo ikke, hvem lugten tilhørte.

I dagene efter Siljes død var vi på pudsig vis stærkt knyttede til dette tøjdyr. Det var jo også det "væsen", som havde tilbragt mest tid sammen med Silje - efter hun blev født og indtil hun døde.

Skrevet af Nikolaj

Se også: Billeder af Lille Siffi