Siljes Hjerte

Bisættelse af Silje Foldager Have som blev 4 dage gammel. D. 23 maj 2006 kl 13.30 fra Kildebrønde Kirke.

Salme 42 fra det gamle testamente.

Som hjorten skriger
ved det udtørrede vandløb,
sådan skriger min sjæl
efter dig, Gud.
Min sjæl tørster efter Gud,
den levende Gud.
Hvornår kan jeg komme
og se Guds ansigt?
Tårer er blevet mit brød
dag og nat,
når de dagen lang spørger mig:
Hvor er din Gud?
Jeg husker det
og udløser min fortvivlelse:
Hvorfor er du fortvivlet, min sjæl?
Hvorfor skælver du i mig?
Vent på Gud!
For jeg skal takke ham på ny,
min frelser og min Gud
Min sjæl er fortvivlet,
derfor tænker jeg på dig
jeg siger til Gud, min klippe:
Hvorfor har du glemt mig?
Hvorfor skal jeg vandre i sorg?
Det går mig til marv og ben,
de spørger mig dagen lang:
Hvor er din Gud?
Hvorfor er du fortvivlet, min sjæl?
Hvorfor skælver du i mig?
Vent på Gud!
For jeg skal takke ham på ny,
min frelser og min Gud.

Salme 139 fra det gamle testamente.

Herre, du ransager mig og kender mig. Du ved, om jeg sidder eller står.
På lang afstand er du klar over min tanke;
du har rede på, om jeg går eller ligger,
alle mine veje er du fortrolig med.
Før ordet bliver til på min tunge,
kender du det fuldt ud, Herre;
Hvor skulle jeg søge hen fra din ånd?
Hvor skulle jeg flygte hen fra dit ansigt?
Stiger jeg op til himlen, er du der,
lægger jeg mig i dødsriget, er du der.
Låner jeg morgenrødens vinger
og slår mig ned, hvor havet ender,
så leder din hånd mig også der,
din højre hånd holder mig fast.
Det var dig. Der dannede mine nyrer,
du flettede mig sammen i min mors liv.
Mine knogler var ikke skjult for dig,
da jeg blev formet i det skjulte,
blev vævet i jordens dyb.
Da jeg endnu var foster, havde du øje for mig;
alle dagene stor skrevet i din bog,
de var formet,
før en eneste af dem var kommet.
Ransag mig, Gud, og kend mit hjerte,
prøv mig, og kend mine tanker,
se efter, om jeg følger smertens vej!
Led mig ad evigheds vej!  

Johannesevangeliet 3 vers.16. Den lille bibel:
Således elskede Gud verden at gav sin enbårne søn for at enhver som tror på ham ikke skal fortabes men have evigt liv.

Lad os bede:

Gud, så meget har vi glædet os
Så mange tanker har vi tænkt,
mens Silje groede frem i mørket;
men nu går sorgen og afmagten
som bølger gennem vort sind.
Vi forstår ikke, at det skulle ske!
Hvorfor blev det smerten og ikke glæden,
der følger os dag og nat?

Gud tag os ind i din nærhed og omsorg,
bevar os fra at blive bitre!
Lad os finde hvile i, at du er hos Silje og hun hos dig,
at du kan give hende den kærlighed
vi ville have givet hende.
Før os nærmere til dig,
så vi atter ser dit lys og din solnopgang
og oplever din velsignelse.

Amen.

Nu sidder vi her i Kildebrønde kirke, hvor I blev gift sidste sommer og glæden fyldte alles hjerter og tanker. Nu er vi helt tomme inden i. Sorgen er massiv og får alt til at stå stille ? det er stadig så uvirkeligt.

I to, Trine og Nikolaj, lovede på jeres bryllupsdag at elske og ære hinanden i medgang og modgang ? og modgangen er nu. I har mistet jeres lille spæde datter Silje Foldager Have. Du Trine, skrev til Silje: ?Du blev født lørdag d.13 maj kl.04.53 til en smuk solopgang, og du døde onsdag d.17 maj kl 04.33 til en smuk solopgang. Du blev kun 4 dage gammel.?..... Det er som om, der ikke er mere at sige, fordi Siljes liv blev så kort. Det blev kun et goddag og et farvel ? livet varede kun 4 dage.

Men der er lidt mere at sige, og det handler om kærlighed.

Silje var elsket af jer, fra før hun blev født, Silje kom til verden af kærlighed og i kærlighed, hun kunne ikke leve og give jer sin kærlighed, men hun var ventet, og hun var elsket.

I sang vuggesang for hende, mens i ventede hende, og de kloge siger, at så genkender den lille sangen, når hun fødes. I sang også for hende de dage, hun var her, og nu synger vi igen Elefantens vuggevise for Silje og ønsker, at hun må sove sødt og vågne hos Gud midt i Hans kærlighed. Derfor synger vi også Grundtvigs gamle vuggevise ?Sov sødt barnlille? i 2.vers henvises til dåben, som Silje modtog, inden hun døde, der er hendes saglighedshåb, for hun er døbt i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn.

Jeg har læst et par tekststykker fra det gamle testamente, fordi det ofte sætter klarere ord på vores sorg og smerte og vores frustration over, hvad det lige er, Gud har gang i, når sådan noget, som det her sker. Gud er svær at forstå og bruge til noget lige nu. Vi har vel egentlig mest lyst til at skælde Ham ud, fordi det er så uretfærdigt, at I skulle miste jeres elskede lille datter.

Vi forstår det ikke, fordi der ikke er noget at forstå. Det her kommer aldrig til at give mening uanset folks velmente forklaringer. Der er meningsløst ? og lad det forblive sådan, for hvis vi forklarer en mening ind i det, gør vi måske vold på eller diminuerer kærligheden, eller sorgens væld af følelser og tomhed, eller vi gør vold på Gud.

For Gud har ikke taget Silje fra jer, Gud sender os ikke modgangen men Han går med os i den. Han ser jeres smerte og græder med jer, og så tager Han imod Silje nu i sin kærlighed, der hvor jeres kærlighed ikke længere kan nå hende. At miste et barn er ikke Guds vilje, det er livets vilkår, når de gør allermest ondt. Guds vilje er kærlighed og frelse. Derfor var det eneste ord, jeg kunne bruge fra det nye testamente i dag den lille bibel joh 3. 16: ?Således elskede Gud verden at han gav sin enbårne søn for at enhver som tror på ham ikke skal fortabes men have evigt liv?.

Men det er ingen trøst, for der findes dybest set ingen trøst, vi kan give jer, heller ikke en trøst jeg som præst kan give jer. Trøsten er, at der ingen trøst er, og dog står I ikke alene. Det eneste modstykke, der er til smerten og sorgen er fællesskabet.

Trine og Nikolaj - tættest på jer står Mona og Thorkild, Lene og Hans Jørgen, der står jeres søskende og nære venner. Nikolaj, du bærer Trine fra dag til dag og selv bæres du af dine kære, og når du ikke kan mere, bærer Trine dig. Alle jeres kære sørger sammen med jer uden at kunne sætte sig helt ind i jeres sorg, og de søger for sig selv og mærker deres smerte.

Alle er vi omkring jer og tænker på jer og vil være sammen med jer midt i jeres smerte og lidelse uden at forsøge at gøre den mindre. Vi kan ikke trøste, lindre eller give jer håb. Men vi kan leve hver dag ved jeres side og lytte og holde ud sammen med jer.

Hver dag har sin solopgang. Silje blev født til en smuk solopgang, og hun døde til en solopgang. Mange dage vil I slet ikke opdage solopgangen ? og dog kan ingen stoppe solen. En dag ser I den igen stige op over horisonten og brænde igennem med sin kræft og varme, og da tør i igen håbe og drømme og bygge fremtid med glæde og forventning og mærke at der ligger velsignelse også til jer.

Men nuet er her. Spørgsmålstegnene er her. Tomheden er her. Og jeres kærlighed er her ? kærligheden til hinanden og til jeres lille datter og alle jeres kæres kærlighed til jer. Kærligheden skal bære jer og favne jer og være jeres udgangspunkt for livet.

Amen.

Lad os alle bede:

Vor kære Far i himlen
Tak for livet Du har givet os.
Giv os trods modgang og smerte tro på,
at Du er os nær og vil os det bedste.

Vi beder dig tage imod Silje i din uendelige kælighed og
bevare hende til en glædelig opstandelse på den sidste dag.

Vi beder for Trine og Nikolaj
vær dem nær, slip dem aldrig
og send mennesker på deres vej,
som kan lytte og rumme deres sorg.
Vi beder for dem og deres kærlighed
og deres fælles liv i tro og håb og kærlighed.

Vi beder for Siljes bedsteforældre
og hele den øvrige familie,
at du vil give dem styrke og omsorg og sammenhold i den
svære tid som ligger foran dem alle.

Tak fordi vi må have lov til at tro på din kærlighed på trods
af alt, det vi ikke forstår,
det vi sørger over,
alle de håb som vi har mistet med Silje, den fremtid som ikke blev.
Vis os vejen
og gå Du den selv med os
Giv os nye solopgange, nye dage og nye håb.

Amen.