Siljes Hjerte

Fredag d. 3/8-07
Så blev det endelig august måned, som jeg har set så meget frem til. Jeg er rimelig rolig og glæder mig utrolig meget til at blive mor igen. Om dagen får jeg lavet en masse praktiske ting, og om natten sover jeg for det meste godt. Jeg kan godt have lidt ondt i ryggen om morgenen, når jeg vågner, men det går over, så snart jeg står op og laver noget.

Lørdag d. 4/8-07
Jeg har sovet rigtig dårligt i nat. Jeg er ked af det og savner Silje. Jeg er også bange for at føde Lykke, for jeg ved, at inde i min mave har hun det godt. Når hun bliver født, skal hun selv kunne klare sig, hvilket jeg er bange for, at hun ikke kan.

Jeg havde en hård dag, hvor jeg mest af alt havde lyst til at være alene, tage på kirkegården og græde. Derfor meldte vi afbud til de gæster, som vi havde inviteret til middag om aftenen. Silje fik lov at fylde, og det samme gjorde jeg.

Om aftenen gik jeg i seng og sov fantastisk godt.

Søndag d. 5/8-07
Kl. 05 vågnede jeg ved, at jeg havde ondt i maven. Jeg stod op for at gå på toilettet, men inden jeg nåede derud gjorde, det ikke ondt mere. Jeg lagde mig ind på sofaen og kl. ca. 05.20 fik jeg ondt igen. Jeg tænkte, om det var veerne, der var startet, så jeg begyndte at tage tid på perioderne mellem, at det gjorde ondt. Kl. ca. 05.35 gjorde det ondt igen, og kl. 05.50, da jeg havde haft min fjerde ve, gik jeg ind og vækkede Nikolaj.

Vi ringede til hospitalet og snakkede med en jordemoder, som ikke rigtig troede på, at det var "rigtige" veer, jeg havde. Hun sagde i hvert fald, at de nok bare ville gå i sig selv igen. Jeg bad dog alligevel om at komme på hospitalet, da jeg var sikker på, at jeg snart ville gå i fødsel. 

Inden vi kørte af sted til hospitalet, gik vandet, og perioderne mellem veerne var ikke lange.

Da vi nåede til Roskilde hospital, var mine bukser pladder våde, da fostervandet var løbet ud af mig, hver gang jeg havde haft en ve i bilen. Vi parkerede bilen og gik langsomt af sted op mod fødegangen. I elevatoren havde jeg min første presseve.

Da jeg endelig kom ned at ligge og blev undersøgt, havde jeg også åbnet mig, det jeg skulle, og jeg manglede kun at presse Lykke ud. Kl. 8 om morgenen blev Lykke født.

Nikolaj og jeg græd af glæde. Hold op hvor var det bare fantastisk at få hende op på brystet og mærke den samme lykke, som med Silje.

Lykke vejede 3960 gram og var 56 cm lang.

Tirsdag d. 7/8-07
Efter to dage på hospitalet tog vi hjem med Lykke. På daværende tidspunkt var hun blevet hjertescannet, og alt så fint ud. Hun var også blevet efterset af to børnelæger, så vi var overbeviste om, at lille Lykke var sund og rask.

Det var dejligt at komme hjem og opleve det, som vi aldrig nåede med Silje. At være på hospitalet var for Nikolaj ret hårdt. Han savnede Silje, og syntes at det var hårdt, at Lykke lå i den vugge, som man får til låns, mens man er indlagt. Det var en vugge magen til den, Silje blev lagt i, efter at hun var død.

Torsdag d. 9/8-07
På Lykkes fjerde dag var jeg meget ked af det. Jeg savnede Silje utrolig meget og syntes, at det var svært, at Lykke allerede var ældre end Silje. At Lykke havde levet i længere tid end Silje.

Mine forældre kom hjem og passede Lykke, mens Nikolaj og jeg tog på kirkegården og var lidt sammen med Silje. Det var dejligt at være ved hendes gravsted igen, første gang efter Lykkes fødsel. 

Tirsdag d. 14/8-07
Vi har haft mange gæster på besøg den sidste tid. Det er dejligt at alle gerne vil se vores lille prinsesse og dejligt, og at de fleste også husker Silje.

Jeg bliver dog ked af det, når vi får tilsendt kort og breve, hvor der i en god mening kan stå: "Håber I alle tre har det godt". Jeg ved som sagt godt, at ingen mener andet end godt ved sådan en hilsen. Alligevel gør det sindssygt ondt, at Silje ikke bliver nævnt. I stedet for kunne man have skrevet: "Håber I alle har det godt" eller "Håber I alle fire + Sif har det godt" eller "Håber I alle har det godt, hvor end I er".

Som jeg har sagt og skrevet en million gange før, så betyder det utrolig meget for mig, at Silje bliver husket og medregnet som et familiemedlem.

Torsdag d. 16/8-07
Hvem er Lykke? Hun er en lille nem pige, som sover utrolig meget. Hun græder ikke så tit, men når hun gør, så kan hele nabolaget høre det. Hun har noget af et skrigeorgan :-)
I starten syntes vi ikke, at hun lignede Silje så meget, men jo større hendes kinder bliver, jo større bliver ligheden. På nuværende tidspunkt synes jeg, at hun ligner Silje utrolig meget, når hun sover. Den ro og fredfyldthed et barn har i ansigtet, når det sover, ligner et dødt barns ansigt utrolig meget. Jeg kan derfor godt blive ked af det, når jeg sidder for længe og kigger på Lykkes ansigt.

Jeg synes allerede, at jeg har vænnet mig til at være blevet mor igen. Jeg er ikke helt oppe at køre mere, og adrenalinen har fortaget sig. Det gør, at jeg har meget mere tid til at tænke på Silje. Jeg savner hende utrolig meget, og mit overskud har de sidste mange dage været dalende. Jeg er meget nemt påvirkelig, og tårerne ligger lige under overfladen.

Når Lykke er vågen, synes jeg godt, at jeg kan være der for hende, og jeg elsker hende over alt på jorden, men når hun sover, så er det Silje jeg tænker på. Jeg har enormt svært ved at håndtere glæden og sorgen på en gang.

Nu hjælper det heller ikke, at jeg efter fødslen føler en træthed og tyngde i underlivet, som gør, at jeg ikke er ude at gå så lange ture med Sif. At jeg ikke får min daglige motion, kan også være medvirkende til, at jeg bliver en rigtig sortseer. Jeg havde glædet mig til, at Nikolaj og jeg skulle ud at trille med barnevognen og Sif. Vi skulle rigtig hygge os i den lille månedstid, Nikolaj er hjemme. I stedet for sidder jeg meget i sofaen og føler mig bestemt ikke rigtig glad.

Lørdag d. 18/8-07
I går og i dag har jeg haft det psykisk bedre. Jeg har brugt nogen tid på mig selv med at skrive dagbog og tage på kirkegården. Nikolaj har været god til at tage sig af Lykke, og vi har været gode til at huske hinanden og ikke kun bruge vores energi på at være forældre. Heldigvis har det været muligt, da Lykke sover meget og er en dejlig, nem pige.

Jeg nyder virkelig min titel som mor til et levende barn, hvilket især giver sig udtryk, når jeg f.eks. er i Bilka. Jeg er ikke bange for at møde nogen, der vil snakke. Rent faktisk håber jeg næsten på at møde nogen, jeg kender, så jeg kan vise mit vidunder frem. Det sidste års tid har jeg gået med skyklapper for øjnene, men de er heldigvis lagt på hylden. Jeg kan mærke, at jeg er mere snakkesagelig nu og ikke er så bange for folks dumme kommentarer. Jeg er blevet bedre til at bære over med den uvidenhed, som mange går rundt med.

Det, som jeg på nuværende tidspunkt er mest bange for, er at miste Nikolaj. Jeg kan næsten ikke bære tanken om, at der skulle ske ham noget. Jeg tror heldigvis på, at Lykke er sund og rask, så den angst om, at der skulle ske hende noget, går jeg ikke rundt med.

Jeg savner Silje rigtig meget og ved, at der vil komme mange dage, hvor jeg vil være ked af det. Men sådan havde jeg bestemt også tænkt, at det ville blive. 

Onsdag d. 23/8-07
Jeg har haft nogle rigtig gode dage, hvor jeg har haft overskud til at lave en masse ting. Når Lykke har sovet, har jeg malet træværk, havemøbler, gjort rent osv. Jeg har været glad, og det har været dejligt.

Fredag d. 25/8-07
Lykke har haft ondt i maven i går og i dag, hvilket jeg synes er meget frustrerende at se på. Jeg har derfor for første gang grædt i kor med hende, da jeg følte mig så magtesløs.

Jeg synes, det er svært pludselig at skulle være der for en lille én og ikke kunne være "egoistisk" og kun tænke på sig selv. At jeg ikke kan tage på kirkegården, hvis jeg er ked af det, at jeg ikke kan skrive dagbog eller lægge mig på sofaen, hvis det er det, jeg har brug for, synes jeg er hårdt.

Jeg vil så gerne være en "overskudsmor", som kan klare alt. Jeg vil gerne være en supermor for Lykke, og jeg vil også rigtig gerne være der for Nikolaj og Sif. Derudover vil jeg gerne have et pænt og rent hjem, så derfor drøner jeg rundt og rydder op, hver gang Lykke sover. Jeg ved ikke, hvorfor jeg pludselig forlanger så meget af mig selv. Nu har jeg siden Siljes død fået hjælp af min mor til rengøringen, og jeg har været god til at sige fra, når noget er blevet for meget.

Nu vil jeg som sagt gerne det hele, hvilket også går de fleste dage. Men når jeg så ikke har fået sovet så meget, og tingene hober sig op, så bryder min lille verden sammen. Sådan har jeg egentlig altid haft det, meget perfektionistisk og mit liv i ordnede rammer. Men når min verden på nuværende tidspunkt bryder sammen, så savner jeg Silje helt vildt. Al min frustration går lige over i min sorg over hende, så det er super hårdt.

Jeg ved godt, at det er hårdt at blive forældre/mor, hvad enten om man har mistet eller ej. Men for mig på nuværende tidspunkt sidder tårerne over Siljes forløb lige i øjenkrogene. Hvis jeg snakker om hende eller tænker for meget på hende, så begynder jeg at græde. Når andre er søde at huske hende ved at snakke om hende eller komme med en blomst som søstergave, så bliver jeg så ubegribelig glad.

Lykke er næsten tre uger gammel, og langsomt får jeg det bedre, men jeg forventer at få en del dårlige dage, da jeg nu skal til at forholde mig til/leve med et dødt og et levende barn. Jeg tror, det vil tage tid, før Silje får den plads i familien/mit liv, som hun med tiden skal have. Indtil da må jeg bare tage dagene, som de kommer, og lade min lille familie komme i første række.

Mandag d. 28/8-07
Jeg får vist kun skrevet, hvor hårdt det er at være blevet mor i forhold til mit tab over Silje. Men det skal da ikke være en hemmelighed, at jeg også er helt vildt glad og stolt. Det meste af tiden er jeg mor, ligesom alle andre. Har ammehjerne, går op i bleskift, Lykkes sovetider og luft i maven. Ja, det er en spændende hverdag, jeg har, men hvor er det dog dejligt :-)

Jeg er også kommet mig efter fødslen, så jeg igen er ude at gå ture med Sif. Det i sig selv er også god terapi.

Nikolaj har stadig orlov/ferie, men han starter på onsdag. Jeg håber og tror på, at jeg nok selv skal kunne det herhjemme, men savnet bliver han da i starten, da vi har gået hjemme sammen i tre uger.

Hvis nogen skulle have lyst til at se billeder af Lykke-pigen, så kan de findes ved at klikke på billedet herunder:

Lykke

Til top