Siljes Hjerte

I februar 2005 var jeg til gynækolog for første gang. Han kunne ud fra mine blodprøver se, at mit insulin- og testosteronniveau var alt for højt. Jeg fik derfor stillet diagnosen PCO (Polycystic Ovary Syndrome).

Jeg begyndte at spise på den måde, som jeg fik anbefalet: At minimere indtaget af sukker, kulhydrater og stivelse. Jeg tabte mig nogen kilo på den konto, så det var jo ikke dårligt.

Tre måneder efter første konsultation var jeg til gynækolog igen. Tallene fra blodprøverne var bedre og jeg havde også haft menstruation. Stadigvæk var mine tal for høje, så jeg skulle stadig tænke meget på, hvad jeg spiste. Jeg kan huske at jeg fortalte gynækologen at jeg skulle giftes i juni, så jeg ville ikke være gravid nu, men i august ville være perfekt. Jeg kan ikke huske hvad han svarede, men jeg tror ikke at han regnede med at det ville lykkes for os så hurtigt, da mit PCO vist ikke var af den helt milde grad.

I august måned, et halvt år efter jeg startede hos gynækolog, fik jeg nogle sukkersygepiller (Metformin) til at hjælpe mit insulin ned på et normalt-niveau. Min menstruation begyndte at komme regelmæssigt og i slutningen af august blev jeg gravid.

Vi blev som sagt gift d. 25 juni 2005, og lige derefter blev jeg gravid og min termin blev sat til d. 18 maj 2006.

Da vi skulle fortælle din mormor og morfar at jeg var gravid, gjorde vi det på den måde, at vi havde tegnet et ansigt på min mave. På et tidspunkt da vi alle sad ned, rejste jeg mig og trak op i blusen. Din mormor forstod ingenting, men din morfar spurgte ?Er du gravid??. De blev vanvittig glade og vi fik en masse knus.

Da vi skulle fortælle din farmor og farfar, at jeg var gravid, havde vi gjort det på den måde, at vi havde fået lavet et krus til hver af dem, hvor der stod henholdsvis farmor og farfar. De to krus havde vi så lagt i en kurv med kaffe, kager, chokolade, osv. Farmor var den første, som fangede hvad det he gik ud på. Hun tog koppen op, hvor der stod farmor og sagde så højt FARMOR!!!, mens hun kiggede intenst på mig. Jeg kunne jo ikke lade være med at grine og være utrolig glad. Da de lige havde vænnet sig til tanken fik vi champagne.

Din oldefar fik også sådan et krus, men på det stod der, Oldefar* 8. Du skulle være hans 8. oldebarn. Han blev utrolig glad for kruset, for selvom han jo havde syv andre, dejlige oldebørn, så var du hans første oldebarn fra vores side.

De første 3 måneder havde jeg en del kvalme og ikke så meget overskud. Derefter blev min graviditet nemmere og nemmere. I alt tog jeg 12 kg på. Min vægt inden graviditeten var på 69,8 kg, og jeg endte på 82 kg.

I hele perioden havde jeg overskud til at klare hverdagen, og jeg var ude at gå lange ture med Sif, vores hund. Du lå inde i maven og hyggede dig og sparkede ofte på disse gåture.

Jeg var langt henne i graviditeten, før jeg rigtig kunne mærke dig tumle rundt inde i maven. Men da du endelig begyndte at give tegn fra dig, gjorde du dit til, at jeg ikke var i tvivl om, at du var der og havde det godt.

Far elskede at røre på min mave, give dig regnestykker, snakke til dig og lytte til dit hjerte.