Siljes Hjerte

I løbet af dagen, fredag d. 12. maj 2006, havde vi både været til brunch hos nogle af fars venner (Thomas og Lene) og til kusine Julies 3-års fødselsdag. Da vi kom hjem tog vi en lur i solen, spiste aftensmad og om aftenen så vi en film i fjernsynet.

Da vi ville i seng, begyndte jeg at få en mærkelig fornemmelse i maven. Jeg var i tvivl om, hvad det var, men far tog tid på perioderne imellem og fandt hurtig ud af, at det måtte være veer. I starten var der 20 min. imellem veerne.

Vi prøvede at lægge os til at sove, men ikke så lang tid efter var der kun 10 min. imellem veerne. Jeg ringede ind til fødeafdelingen på Roskilde sygehus, hvor jordemoderen beroligede mig med, at jeg nok først ville føde aftenen efter. Vi skulle bare lægge os til at sove.

Umiddelbart efter tog veerne til i styrke, og tiden imellem dem var på 4-5 min. Far ringede til fødeafdelingen, da jeg syntes, det var pinligt at ringe kun en halv time/ tre kvarter efter, at vi havde ringet første gang. Beskeden fra jordemoderen var, at vi enten kunne komme derind, eller at jeg kunne tage et varmt bad.

Jeg gik i bad, hvilket var dejligt. Men da jeg udover veerne også begyndte at kaste op, ville jeg gerne af sted til sygehuset. Far ringede derfor igen til fødeafdelingen og sagde, at nu ville vi tage afsted.

Da vi kom til sygehuset, kl 03.45 var der ca 2 min. imellem veerne. Den jordemoder, der tog imod os hed Karin. Hun tog os med ind i et undersøgelsesrum for at se, hvor meget jeg havde åbnet mig. Jeg havde åbnet mig 4 cm og var i fødsel.

Vi blev ført ind i det rum, hvor jeg skulle føde. Jeg bad om at få fyldt badekarret op, men jeg nåede aldrig derned. Jeg fik et lavement og fik 10% lattergas. Dette blev jeg dog helt rundtosset af, så det bad jeg om at få slukket for. Resten af tiden fik jeg bare ren ilt gennem en maske.

Da jordemoderen havde travlt, var vi meget af tiden alene inde på stuen. Jeg lå og koncentrerede mig om veerne, og far hvilede sig i sin lænestol.

På et tidspunkt gjorde det simpelthen så ondt, at jeg bad far om at kalde på jordemoderen. Da hun kom ind, havde jeg åbnet mig 10 cm og skulle til at presse. Det tog ca 20 min. før jeg havde mit dejlige barn på maven. Jeg fødte klokken 04.53 og solen var lige stået op. Det var en smuk solopgang. Far var så rørt, at han græd af glæde, og vi var bare overdrevent lykkelige. Da jordemoderen ville fortælle os, hvilket køn den lille guldklump var, bankede mit hjerte meget hårdt. Det var utrolig spændende at få afsløret, hvilket køn det var.

En dejlig lille pige havde vi fået. Vægt 3220g og 52 cm lang.

Du var helt perfekt og kort tid efter fødslen lavede du suttebevægelser med tungen, så du blev lagt til mit bryst og tog straks fat. Du var utrolig god og hurtig til at forstå, hvad det drejede sig om. I timerne efter lå du på mors mave, mens far tog billeder og filmede dig. Vi ringede til din mormor og morfar, farmor og farfar, som blev utrolig glade over at få at vide, at alt var gået godt, og at de var blevet bedsteforældre.

Da der var gået ca. 2 timer, kom jordemoderen ind til os igen. Hun syntes, at du var blevet en smule bleg, så hun ville tilkalde en børnelæge. Da hun kom, kiggede hun på dig, lyttede til dit hjerte og tog en blodprøve. Hendes svar til os var, at hun kunne høre en mislyd på dit hjerte, og at hun ikke vidste, om der også var noget med lungerne.

Du blev sammen med far og mor overflyttet til børneafdelingen, hvor du fik sat en masse ledninger på din dejlige, lille krop. Det var en meget stor kontrast til selve fødslen, hvor der kun var en jordemoder og en sygehjælper, at der pludselig var rigtig mange mennesker omkring dig. Vi kunne bare sidde og se på alt det, de gjorde ved dig, men heldigvis var du dygtig og sagde stort set ingenting.

Efter at de havde undersøgt dig, konstaterede lægerne, at du havde en mislyd på hjertet, men at der ikke var noget i vejen med lungerne. De kunne ikke gøre mere for dig på Roskilde Sygehus, så derfor skulle du overflyttes til Rigshospitalet.

Efter nogen timer kom der et lægehold fra Rigshospitalet. De gjorde dig klar, så de kunne transportere dig med ambulance til Riget. Far og mor måtte ikke køre med dig i ambulancen, så vi blev kørt med taxa ind til dig.

Inden vi tog af sted fra Roskilde, ringede vi til dine bedsteforældre og fortalte den sørgelige nyhed. De blev selvfølgelig lige så kede af det som os, over at du ikke var lige så fin og perfekt indeni som udenpå.