Siljes Hjerte

Siljes Hjerte

Mor og Far
Kære Silje

Vi er i Holstebro hos din Farmor og Farfar. Det er vores anden jul uden dig. Vi ville gerne have været på kirkegården i dag, men det kan vi jo desværre ikke komme. Til gengæld har Farmor og Farfar lavet det rigtigt fint nede ved "Siljes træ", som vi plantede nogle uger efter din død. I aften vil vi tænde lys ved dit træ og tænke på dig. Men du vil også være i vores tanker, når vi spiser juleand, danser om juletræ og pakker gaver op.

Det er dejligt at vi i år har Lykke - som spreder smil og glæde - men vi vil altid savne og mangle dig.

Mormor og Morfar kommer op til dig på kirkegården i aften, hvor de også vil tænde lys for dig. Der er mange, der tænker på dig i dag, lille skat.

Julekys og julekram fra din Mor og Far.

Candle