Siljes Hjerte

Søndag d. 1/4-07
Sif og jeg var til agilitystævne hele dagen. Det gik over al forventning, så jeg var pavestolt. Sif var i hopla og gjorde præcis, som jeg sagde, så vi blev godt placeret og fik præmier. Nu skal vi være verdensmestre :-)

Tirsdag d. 3/4-07
Jeg har allerede købt den første lyserøde kjole til Lykke. Det gjorde jeg i slutningen af marts, da jeg havde en dag, hvor jeg savnede dig helt vildt, men hvor jeg også havde brug for at glæde mig lidt til, at skulle give Lykke-fisen hendes først kjole på. Jeg nåede kun at give dig en kjole på, og det var efter, at du var død. Det var en lille fin Benetton kjole, som egentlig var lidt for stor til dig. Du så dog alligevel dejlig ud, min lille pige.

I dag kiggede jeg igen på babytøj. Jeg var lige ved at købe et stykke tøj mere til Lykke, men gjorde det ikke.

Onsdag d. 4/4-07
Vi er rigtig flittige herhjemme med gør-det-selv badeværelse og terrasse. Far imponerer mig med alt det, han selv kan lave. Hænderne er skruet meget godt på ham. Jeg derimod kan kun rydde op og gøre rent efter ham. Jeg hjælper selvfølgelig så godt jeg kan, men håndværker bliver jeg vist aldrig.

Jeg var til jordemoder i dag. Jeg er i uge 21 og fik at vide, at jeg ikke skulle blive nervøs, hvis jeg ikke mærker liv hver dag. Jeg mærker dog aktivitet mange gange i løbet af en dag, og rent faktisk bliver jeg vækket med et lille godmorgen spark hver dag. Det er meget hyggeligt, og jeg nyder at lægge min hænder på maven og sige godmorgen.

Hos jordemoderen var jeg meget påvirket og sad derfor og græd. Jeg fortalte hende om min dårlige samvittighed overfor dig, fordi jeg glæder mig mere og mere over denne graviditet, jo længere hen jeg kommer. Dette gør som sagt, at jeg bliver rigtig ked af det, fordi jeg føler, at du bliver tilsidesat.

Når jeg er til undersøgelser osv. bliver jeg utrolig påvirket, hvilket jeg også oplevede i dag. Jeg ved egentlig ikke hvorfor, jeg får det sådan, men jeg tror måske, det er min dårlige samvittighed overfor dig, som presser sig på. Det er måske også situationerne, som minder meget om min graviditet med dig, som får mig til at tænke på den ufattelig sørgelige slutning min graviditet med dig førte med sig.

Jeg er rigtig rigtig bange for, at jeg skal blive så ubeskrivelig ulykkelig igen. Jeg tør ikke at tro på den lykkelige slutning en graviditet også kan føre med sig. Derfor er det nemmere at være lidt pessimistisk for ikke at blive så såret igen.

Jeg ved godt, at det er en mærkelig tanke jeg har, for jeg kan på ingen måde forberede mig på den sorg, far og jeg har været igennem. Jeg burde bare glæde mig og tro på det bedste, men det er bare nemmere sagt end gjort.

Min jordemoder fortalte mig, at det er meget normalt, at man som mor i anden graviditet har dårlig samvittighed over for sit ældste barn. Man kan ikke forstå, hvordan man har kærlighed nok til to børn. Dette finder man dog ud af, at man har, når nummer to barn er født. Kærlighed har man uendelig meget af, og man skal bare finde ud af at dele kærligheden mellem begge børn. Jordemoderen mente derfor, at jeg vil finde ud af at give både dig og Lykke den kærlighed, I hver især skal have, når Lykke er født.

Det var dejligt at få at vide, at det er en meget normal følelse, jeg har som mor.

Onsdag d. 11/4-07
Den sidste store hjertescanning på Rigshospitalet var i dag. Resultatet var, som vi havde forventet, at hjertet ser fint ud, og at Lykke ikke har Ebstein eller andre alvorlige hjertesygdomme. Hun har det godt den lille bandit, ligesom dig, inde i mors mave.

Da det er svært at få parkeringspladser inde på Riget, måtte vi tage den første ledige plads. Det var dog lige udenfor kapellet, hvilket jeg ikke var super glad for. Mine tanker blev straks ført tilbage til den dag, hvor vi var inde at se dig, og give dig din fine kjole på, som du blev bisat i.

Kære skat, det er så mærkeligt at komme på Rigshospitalet igen. At være til scanninger med Lykke i maven og glæde sig over det, og samtidig blive ført tilbage til tiden hvor du levede og døde. Jeg vil nok altid have en underlig fornemmelse, når jeg nærmer mig Rigshospitalet.

Torsdag d. 12/4-07
Min første arbejdsdag efter en god, lang påskeferie. Jeg har haft det rigtig godt i lang tid. Far og jeg har lavet badeværelse, men vi har også haft tid til at hygge os. Jeg har nydt at gå hjemme i ferien, og jeg har ikke haft mange dårlige perioder. Mit overskud har været i top, og jeg har været glad og tilfreds.

Jeg var lidt spændt på at se, hvordan min dag på arbejde ville blive, da jeg ikke har set specielt meget frem til, at skulle stå med et ansvar igen. Det gik dog godt, og jeg var faktisk glad for at være i min klasse igen. Det er dejligt efter en ferie at mærke, hvordan eleverne har savnet én og gerne vil i gang med undervisningen igen.

Fredag d.13/4-07
Så blev det din 11 månedersdag. Far havde taget fri i dag, da han er i fuld gang med badeværelset. Da jeg kom hjem fra arbejde, tog vi op til dig med lys, tæppe, sandwich og sodavand. Vi sad på tæppet og nød det dejlige vejr, forårsblomsterne rundt om dig i Lunden og stilheden ved din hjertesten.

Far og jeg har virkelig fundet hinanden, som et gammelt ægtepar, der har oplevet medgang og modgang hele livet. Vi nyder hinanden og kan uden tvivl ikke undvære det, vi har sammen. Jeg synes, det må være frygteligt for de par, som går fra hinanden, når de har et dødt barn sammen. Tænk ikke at have en person ved sin side, som elsker ens fælles barn lige så meget, som en selv. Far og jeg snakker meget om dig, så jeg kan slet ikke forestille mig, at dette ikke skulle være muligt. Ingen andre end far og jeg kender dig så godt, som vi gør, så vi sidder i saksen og må blive sammen altid. :-)

Lørdag d. 14/4-07
Dagen før min fødselsdag, men dagen hvor jeg holdt fødselsdagsmiddag for familien.

I løbet af dagen arbejdede far med badeværelset, som vi havde aftalt. Han skulle derfor ikke bruge tid på at hjælpe med rengøringen, indkøb, madlavningen osv. Din mormor kom derfor til undsætning, da jeg stadig ikke har overskud til, at klare så mange ting selv. At mormor hjalp til med forberedelserne til fødselsdagsmiddagen gjorde, at aftenen forløb fint. Mormor tog det store overblik, så jeg hjalp bare til. Jeg er helt sikker på, at jeg ikke havde klaret dagen uden hjælp fra din mormor. Så havde far selvfølgelig stoppet sit arbejde på badeværelset og havde hjulpet mig igennem, men denne løsning, med mormors hjælp, var nu den bedste.

Da familien kom til middag, havde jeg sat et billede af dig på bordet. Jeg havde også sat grene, fra dit træ ude på vejen, i en vase. Enkelte blomsterskud havde jeg lagt som pynt på bordet, så jeg følte virkelig, at du var med til at fejre mig. Under middagen kiggede jeg ofte på billedet af dig, og tænkte på, hvor dejlig og anderledes min fødselsdag ville have været, hvis du havde været med.

Aftenen forløb nu meget godt. Det var hyggeligt at være sammen med familien, og jeg følte mig også glad.

Søndag d. 15/4-07
Da jeg vågnede om morgenen, kørte jeg op til dig på kirkegården sammen med mormor. Far var til arbejdsdag på vejen, som jeg egentlig også skulle have været med til, men som jeg blev væk fra. På vej til kirkegården og mens jeg var oppe hos dig, stortudede jeg. Jeg savnede dig helt vildt, og kunne slet ikke styre mit savn til dig.

Senere på dagen, da far kom ind fra den fællesarbejdsdag, spiste vi brunch sammen med din mormor og morfar. Da de tog hjem, vendte mit humør fra at have været rimelig okay, til at jeg blev rigtig ked af det. Jeg havde egentlig ikke troet, at jeg ville blive så ked af det, da jeg i lang tid har haft det godt. Men jeg skal love for, at mit humør fik en voldsom drejning, og jeg røg langt ned i et hul. Jeg følte mig tom, svag i kroppen, træt og ufattelig ked af det.

Om aftenen skulle far og jeg have været ude at spise på en lækker restaurant, men det måtte vi udskyde til en anden gang. Jeg sad i sofaen og kiggede ud i luften og havde slet ikke lyst til at skulle på restaurant. Vi tog i stedet for på kirkegården og bestilte nogen pizzaer.

Mandag d. 16/4-07
Jeg skulle på arbejde, men meldte mig syg. Jeg var helt afkræftet fra dagen før og havde bestemt ikke lyst til at skulle noget den dag.

Jeg har lovet mig selv, at jeg ikke gider være pligtopfyldende med hensyn til mit arbejde. Når jeg har det dårligt, vil jeg derfor melde mig syg og blive hjemme. At jeg har bestemt mig for denne "taktik", gør, at jeg ikke tager sorgerne på forskud og tænker på, hvordan jeg dog skal komme igennem maj måned. Nu melder jeg mig syg, når jeg har brug for det, og så må jeg se, hvordan jeg får det, når jeg nærmer mig din 1-års dag. Det er i hvert fald dejligt, at jeg ikke får dårlig samvittighed mere, når jeg melder mig syg.

Tirsdag d. 17/4-07
I nat klokken 02 ringede telefonen. Det var sikkert bare en, der havde fået forkert nummer, men det gjorde, at jeg med det samme var tilbage til d. 17. maj, natten hvor du døde. Dengang blev vi ringet op fra Rigshospitalet om, at vi skulle komme ind til dig, fordi du havde det dårligt, og at din tilstand var forværret. Den opringning glemmer jeg aldrig.

Da telefonen ringede i nat, var jeg forvirret og bange. Mine tanker kredsede rundt om dig, og du kom meget tæt på. Jeg har for det meste svært ved at få billeder og situationer frem i min erindring om dig, men i nat skal jeg love for, at alt kom tæt på. Alt kunne jeg pludselig huske, fra tøjet jeg tog på, inden vi kørte af sted til dig, hvordan vi kørte alt for stærkt og over for rødt lys, ned ad Falkoner Allè/Jagtvej, hvordan vi løb rundt om Rigshospitalet, fordi dørene var låst, og hvilket syn vi mødte, da vi nåede op, hvor du lå. Jeg så for mig, hvordan en læge stod og gav dig hjertemassage, og en anden ventilerede dig, mens sygeplejersken tog fat i min arm og sagde, at der ikke var langt igen, så hvis du skulle nøddøbes, så skulle det være nu. Vi fortalte, hvad du skulle hedde, og sygeplejersken nøddøbte dig. Lige efter blev du lagt over i mine arme, uden udsigt til nogen fremtid. Dit liv var slut, og det samme følte jeg, at mit var.

Det var dejligt at holde dig, og jeg havde ikke lyst til at give slip igen. Jeg forstod ikke, at det hele allerede var slut, eventyret var jo kun lige begyndt. Da jeg lå og tænkte i nat, lang tid efter at telefonopringningen havde lydt, blev jeg pludselig i tvivl om, hvornår din krop begyndte at blive kold. Jeg kunne simpelthen ikke huske, om du var varm eller kold, hvilket irriterede mig. Jeg følte, at jeg var nødt til at få svar, så jeg prøvede at vække far, som var faldet i søvn igen. Jeg prøvede forsigtigt at vække ham, men uden resultat. På et tidspunkt faldt jeg selv i søvn, efter at have tænkt hele d. 17. maj igennem.

Da jeg vågnede om morgenen, var jeg træt og udmattet. Jeg syntes, det havde været en hård nat, men alligevel var det også rart, at du havde været så tæt på mig igen.

Senere på dagen snakkede jeg både med far og din mormor om, hvornår din krop var blevet kold. De sagde begge to, at det var den blevet i løbet af nogen timer. Jeg kan ikke selv huske det, hvilket jeg er lidt ked af, men for mig var du skøn og dejlig, hver gang jeg så dig.

Fredag d. 20/4 ? mandag d. 23/4-07
Far og jeg er for længe siden blevet inviteret på et kurophold i Tyskland af din mormor og morfar, fordi din mormor blev 60 år d. 22. april. Sammen med os var også din onkel Michael, tante Lise-Lotte og dine to kusiner. Egentlig var det meningen, at vi skulle have været 14 dage til Thailand. Jeg havde dog for længst givet udtryk for, at jeg ikke havde lyst til at tage til Thailand som aftalt, nu hvor du ikke skulle med. Jeg var bange for, at jeg ikke ville få en god tur, og at jeg ville savne dig alt for meget. Derfor blev Tysklandsturen en realitet, men stadig er vi blevet lovet en tur til Thailand næste år, når Lykke er født. Jeg vil selvfølgelig savne dig alligevel, fordi det er dig, der skulle have været med.

Weekenden i Tyskland gik over al forventning. Jeg var glad og jeg hyggede mig med familien. Vi lavede ikke ret meget andet end at bade, sove, spise og være på nogle enkelte ture. Det var lige, hvad jeg havde brug for, ren afslapning. Far og jeg havde også meget tid for os selv, hvilket vi nød rigtig meget.

Onsdag d. 25/4-07
Mette og Ebbe, som far og jeg har lært at kende efter din død, havde inviteret familie og venner til deres søn Elias´s 1 års fødselsdag og dødsdag.

Da jeg efter arbejde kørte af sted til Vipperød, hvor de bor, blev jeg meget rørt. Jeg kunne ikke overskue den smerte, som Mette og Ebbe oplevede, da de ved en scanning fik at vide, at Elias var død. Mette, som troede hun havde veer, havde i stedet for et dødt barn i maven. Jeg blev også ked af det, fordi jeg på vejen kom til at tænke på natten til d. 13. maj, hvor vi kørte af sted i vores lille bil med mig på passagersædet og veer hvert 2. minut.

Elias´s fødselsdag var rigtig god. Han fyldte i alles tanker og megen snak handlede om ham. Jeg følte også, at du var tilstede, så dagen var også rigtig god for mig.

Da jeg kørte hjem, tænkte jeg på, om far og jeg skulle holde sådan en fødselsdag for dig. Jeg husker i hvert fald din bisættelse sidste år som en rigtig god dag, hvor jeg følte mig enormt lettet. Alligevel tror jeg ikke, at jeg har lyst til, at din fødselsdag skal være et stort arrangement. Jeg vil hellere lave noget for familien, hvor vi sammen tager på kirkegården og måske ser det videoklip, som far har lavet af dig, og som også ligger på din hjemmeside.

Jeg håber dog, at mange alligevel vil huske din fødselsdag med et ?tændt lys?.

Torsdag d. 26/4-07
Jeg tænker meget over, hvordan din fødselsdag vil blive, om den vil blive god eller dårlig. Jeg har mange spekulationer for tiden, men samtidig har jeg det egentlig meget godt. Jeg havde troet, at denne tid ville have været hårdere, fordi der er så mange ting, som minder om dig. For eksempel havde jeg frygtet, når det japanske kirsebærtræ ville springe ud. Det er desværre allerede sprunget ud nu, fordi det har været så varmt i løbet af vinteren. Jeg synes dog, at det er dejligt at se på det, hvilket jeg bruger megen tid på. Jeg føler, at du er tæt på mig, når jeg ser på blomsterne, hvilket selvfølgelig er hårdt, men også dejligt. Det eneste, der irriterer mig, er, at det allerede er sprunget ud nu. Det skulle først være, når vi er i midten af maj måned.