Siljes Hjerte

Tirsdag d. 15/4-08
Det er min fødselsdag, så derfor er mine tanker selvfølgelig ekstra meget hos Silje, da hun jo skulle have været og fejret mig. Jeg har det dog meget bedre end sidste år, hvor jeg var meget ked af det.

Tænk, at jeg her to år efter allerede har lært at leve uden Silje, det er slet ikke til at forstå. Jeg var i dagens anledning oppe på kirkegården og tænde lys og sætte blomster. Det håber jeg, at jeg altid vil få gjort på min fødselsdag og andre mærkedage.

Onsdag d. 16/4-08
Jeg har slet ikke fået skrevet om vores tur til Thailand, men jeg har haft det rigtig godt i den seneste tid, og derfor har mine prioriteringer for hverdagen været brugt anderledes, end til at skrive dagbog.

Vi havde dog en rigtig dejlig tur til Thailand med hele familien. Lykke elskede varmen og det evige selskab, som hendes to kusiner stod for. Hele turen gik som smurt, både flyveturen frem og tilbage og selve opholdet i Thailand.

Onsdag d. 30/4-08
Når Nikolaj får lavet en blog inde på Siljes hjemmeside, dropper jeg at skrive dagbog hver måned. Indimellem har jeg dog stadig brug for at få styr på mine tanker og følelser, så jeg håber, at jeg fra juni måned lægger indlæg ud på hjemmesiden fra dag til dag, eller hvornår behovet presser sig på. Jeg vil dog skrive dagbog i maj måned, da jeg formentlig får brug for at komme af med en masse Silje-tanker og tårer.

I dag er en af de dage, hvor jeg har behov for at få samlet tankerne og få dem skrevet ned. I morgen er det nemlig d. 1. maj, og igen er vi i den måned, hvor Silje blev født for bare to år siden. Jeg kan godt mærke, at tårerne og følelserne ikke ligger så langt væk for tiden. De er lige i overfladen, og i går aftes og i dag savner jeg Silje rigtig meget.

Jeg kan ikke forstå, at det er to år siden, at jeg gik rundt med en stor mave og glædede mig til at blive mor for første gang, og hvor jeg bare lidt over to uger efter befandt mig i den største sorg, jeg nogensinde har oplevet.

I dag kan jeg slet ikke overskue at tænke tilbage på tiden efter Siljes død. Det gør ondt helt inde i sjælen at tænke på det følelsesregister, vi var i igennem. Jeg vil for alt i verden ønske, at det aldrig sker for nogen, for det er simpelthen alt for hårdt.

Det er snart to år siden, at Silje blev født, og meget er sket siden hen. Vi har fået lille Lykke, som er noget af det mest dejlige på denne jord. Jeg elsker hende utrolig højt, og jeg priser mig lykkelig over, at jeg blev gravid så forholdsvis kort tid efter Siljes død. At vi har fået Lykke, har gjort, at mit liv er blevet ?normalt? igen. Jeg bærer stadig rundt på et kæmpe savn, og til tider dukker sorgen også op inde i mig. Sorgen vil nok fylde en del i den kommende periode, men det, tænker jeg, er meget naturligt og normalt.

Når jeg hører om andre, der har mistet, og derefter aldrig har kunnet blive gravide igen og få børn, bliver jeg utrolig ked af det på deres vegne. Jeg tror, at jeg ville have været utrolig bitter på livet, hvis ikke vi havde været så privilegerede at få Lykke. I tiden efter Siljes død havde jeg i hvert fald meget svært ved at være glad på andres vegne over deres børn, og hvis jeg så aldrig selv skulle mærke den glæde ved at have et levende barn hos mig, så tror jeg, at jeg var blevet meget indadvendt og bitter. Heldigvis er det ikke tilfældet, men når hverdagen går sin gang, og ens børn ikke lige gør, som man ønsker sig som forældre, skal man lige huske på, hvor heldig man er ved at have sine børn hos sig.

Vi ved ikke endnu, hvad vi skal lave på Siljes toårsfødselsdag, men Nikolaj har fri, så på en eller anden måde skal hun nok blive fejret.

Det vil betyde utrolig meget for mig, hvis Silje bliver husket d. 13 maj.