Siljes Hjerte

Mandag d. 12/5-08
Siden det blev maj måned har mine tanker været lidt mere på Silje, end de plejer. Jeg havde et par dage i starten af maj, hvor jeg var lidt trist, men ellers er dagene gået sin gang, som de plejer.

Der sker så mange ting for tiden. Der går stort set ikke en dag, hvor jeg ikke laver noget. Mine forældre har også købt sommerhus i Højby, ved Sjællands Odde, så noget af tiden har også været brugt der. Det betyder, at Silje ikke har fyldt så meget, som jeg måske godt kunne have tænkt mig. Jeg fik derfor i dagene op til d. 13. maj dårlig samvittighed over, at jeg følelsesmæssigt ikke følte, at hun fyldte mere i min bevidsthed end tilfældet var. Jeg var bange for, at jeg ville blive rigtig ked af det, hvis jeg ikke lod Silje få mere af min opmærksomhed i anledning af hendes fødselsdag. Derfor gik jeg med vilje lidt ind i mig selv dagen før hendes toårsdag. Jeg tænkte meget på timerne efter hendes fødsel, hvor glade og stolte vi var og på, hvor dejligt det var at sidde med hende i mine arme, liggende ved mit bryst, inde på Rigshospitalet. Alle de tanker gjorde, at jeg langsomt kom ind i sorgen igen, og jeg kunne mærke Silje meget tæt på mig igen.

Nikolaj og jeg har i indflytningsgave til mine forældre i deres nye sommerhus købt et japansk kirsebærtræ, som vi plantede dagen før Siljes to-årsdag. Det skal nu stå der og vokse sig stort og smukt, til minde om vores lille prinsesse.

Tirsdag d. 13/5-08
Da jeg vågnede i morges, fyldte sorgen over Siljes død meget i mig. Jeg havde ikke meget overskud, og jeg savnede Silje utrolig meget. Nikolaj tog til bageren, og vi spiste morgenmad som til en rigtig fødselsdag med boller og wienerbrød. Lykke fik en søstergave, og hun nød at rive og flå papiret i småstykker. Hun grinede over hele hovedet og syntes, at det var meget morsomt med gavepapiret. Det var dog næsten for meget for mig at se så glad en pige, velvidende at jeg aldrig kommer til at se Silje´s glade ansigt åbne gaver. Jeg sad derfor og hulkede, mens Lykke gladeligt åbnede sin gave.

Senere på dagen sad jeg og så på billeder af Silje. Jeg så også filmen af hende på hjemmesiden, og jeg brugte meget tid på at læse ?tændte lys?, som mange havde tændt på dagen. Alle disse ting fik sat følelser og minder i gang. Jeg brugte meget tid på at græde, og det var dejligt, at så mange havde husket hende. Vi fik også blomster, smser og mails og alle ting varmer lige godt, tak for det.

Da jeg så på billeder af Silje, gik det pludselig op for mig, hvor lille hun egentlig var. Inderst inde ved jeg det jo godt, men ved at se billederne blev jeg bevidst om, at hun aldrig bliver større. Silje er 4 dage gammel, og hun forbliver stationær. Lykke vokser og udvikler sig, og selv om jeg godt ved, at Lykke er Lykke og ikke Silje, så er Silje nok inde i mig vokset og har udviklet sig i takt med Lykke. Det blev så slået fast i dag, at der ikke er noget Silje i Lykke mere. Det gjorde mig ret ked af det, at se på Lykke og tænke, at jeg ikke kunne magte hende, da hun ikke var Silje. Hun var alt for stor, og jeg havde brug for en lille pige i mine arme.

Det var hårdt, at Lykke ikke kunne give mig det, jeg havde brug for, at hun ikke kunne udfylde den tomhedsfornemmelse, jeg følte over, at jeg ikke havde Silje hos mig. Da jeg så på billeder af Silje, var der flere af dem, hvor hun ligger ved mit bryst. Hun havde ikke rigtig kræfter til at blive ammet, men hun faldt ofte til ro, når hun blev lagt til mit bryst. Jeg husker, hvordan jeg nød, når hun lå der, og det er en af de stunder, jeg ønsker mig tilbage til, når mit savn er allerstørst. Når jeg sad med hende, var jeg lykkelig og glad og intet kunne slå mig ud. Jeg husker, hvordan varmen og glæden fyldte i mig, når hun var i mine arme. Jeg kan næsten se mit eget ansigt for mig, det store smil der bredte sig, når jeg sad med min dejlige datter.

Den tæthed, jeg havde med Silje for to år siden, havde jeg pludselig brug for igen, da jeg sad og så på billeder af hende og mig sammen. Den samme tæthed har jeg selvfølgelig også med Lykke, når jeg ammer hende, så derfor lagde jeg hende til mit bryst for at dulme min tomhed. Lykke er dog blevet en stor pige, som ikke gider hygge så meget mere, når hun bliver ammet. Hun spiser, og derefter er det op igen for at se, om der sker noget spændende omkring hende, så følelsen af Silje fik jeg bestemt heller ikke i den situation.

Alt i alt havde jeg en dag, hvor jeg havde meget brug for at have Silje tæt på mig. Det gjorde, at jeg ikke rigtig kunne magte Lykke, hvilket også gjorde mig ked af det. Heldigvis havde Nikolaj fri i anledning af Siljes fødselsdag, så han tog bare over og var mere sammen med Lykke, end jeg var.

Det er første gang efter Lykkes fødsel, at jeg har været for ked af det, til at kunne tage mig af hende. Ellers er hun bare min redning og min kærlighed til hende er kæmpe stor.

I løbet af dagen var Nikolaj, Lykke og jeg oppe på kirkegården med blomster og to gravlys. Vi fik snakket en del om Silje, og vi var enige om, at alt hvad vi foretog os denne dag, skulle vi lave sammen. Dagen skulle ikke ende som alle andre fridage, men det gjorde den dog alligevel lidt, da mit overskud ikke var ret stort. Vi havde ellers aftalt, at vi skulle have været i skoven med frokost, men sådan skulle det desværre ikke gå. Vi gik sammen til Netto og købte ind til grillmad om aftenen, hvor mine forældre kom til middag. Det blev ikke en gåtur, som vi havde håbet, men vi var sammen, og det var det vigtigste.

Kl 18 mødtes vi med mine forældre på kirkegården, hvor Silje fik endnu flere blomster. Bagefter tog vi hjem til os og lavede mad. Det blev en hyggelig aften, lige som jeg ønskede, den skulle blive. I løbet af aftenen blev jeg også mere glad, og jeg havde igen lyst til Lykke.

Onsdag d. 14/5-08
Da jeg vågnede i morges, var jeg stadig trist, men humøret var klart steget fra dagen før. Jeg skulle have været til babysvømning med nogle veninder, men meldte fra, så jeg kunne være mig selv og få skrevet noget dagbog. Efter at have været oppe på kirkegården og ude at løbe, satte jeg mig ved computeren for at skrive. Der blev jeg siddende, indtil Lykke vågnede, og inden da var jeg kommet af med en masse følelser og tårer, så jeg igen var klar til at være ?mor? for Lykke. Resten af dagen hyggede vi os inde på hendes værelse, indtil Nikolaj kom hjem.

Lykke er blevet en stor pige, som allerede kan mange ting selv. Jeg synes, det har været spændende at følge hendes udvikling indtil nu, og jeg glæder mig til at se, hvordan hendes liv vil arte sig.

Silje er dog i min bevidsthed kun fire dage gammel og jeg ser hende ikke som en toårig pige, der løber rundt med rottehaler og leger.

Det er derimod to år siden, at jeg blev mor for første gang, og det er to år siden, at mit liv tog en uventet drejning til, at jeg skulle kunne rumme en stor sorg.

Lørdag d. 17/5-08
Jeg har de sidste dage været lidt trist, når jeg er vågnet om morgenen, men da Lykke hurtigt tager min opmærksomhed, har sorgen ikke fået lov til at fylde så meget, som den gjorde sidste år, og som jeg egentlig gerne ville have, at den skulle.

Nikolaj og jeg har de sidste dage snakket lidt mere om Silje, end vi normalt plejer at gøre. Jeg føler dog ikke, at det har været Nikolajs behov at snakke om Silje, så derfor er det nok mest mig, der har snakket og ham, der har lyttet. Der er helt tydeligt en forskel på, hvordan vi har det hver især i disse dage. Jeg kan ikke på vegne af Nikolaj sige, hvordan han har det, men jeg føler ikke en smerte i ham over Siljes tab mere. Han tænker på hende, når han har behov for det, men han deler ikke sine tanker med andre i så stor en grad, som jeg gør.

Jeg har det dog anderledes i disse dage. Jeg har behov for at snakke om Silje, at give hende plads til at fylde. Jeg får dårlig samvittighed, hvis jeg ikke bruger tid på hende i løbet af dagen, for jeg synes, at hun fortjener min opmærksomhed. Der har Nikolaj det ?nemmere?, for han har det fint med, at Silje ikke fylder mere i hans bevidsthed på nuværende tidspunkt end på andre tidspunkter. Egentlig kommer tankerne og følelserne heller ikke op i mig af sig selv. Jeg skal bevidst sætte mig ned og tænke forskellige situationer igennem, hvis Silje skal op på nethinden. Så måske fylder Silje ikke mere i mig, end hun fylder i Nikolaj. Jeg har dog bare behov for, at hun bliver husket, og jeg selv husker smerten ved at miste hende. Måske er det selvpineri, det ved jeg ikke, men jeg føler bare, at jeg som mor skal være der for min lille pige, især i disse dage. Jeg ville føle mig som en meget dårlig mor, hvis jeg gik igennem dagene fra d. 13. maj ? 17. maj uden rigtig at have brugt tid på Silje.

Den dårlige samvittighed føler jeg ikke til hverdag, så selvfølgelig lærer jeg også med tiden, at håndtere Siljes dage, uden at føle mig som en dårlig mor, hvis hun ikke fylder så meget i min bevidsthed. I år havde jeg det bare sådan, at jeg skulle på kirkegården hver dag, og at hun skulle have et tændt gravlys oppe hos sig hele tiden. Jeg har det også stadig sådan, at hun altid skal have friske blomster oppe hos sig, så dem er jeg stadig oppe at vande jævnligt og tjekke, om de er, som de skal være.

Jeg var meget ked af det d. 13. maj på Siljes årsdag, hvor sorgen var meget tæt på. Den dag havde jeg heller ikke overskud til at tage mig af Lykke, men det har så de sidste dage taget en markant drejning til, at jeg slet ikke kan undvære hende. Jeg har lyst til at være sammen med hende hele tiden, og når hun græder, går det lige i hjertet på mig på en måde, som det ikke har gjort før. Jeg føler mig nok lidt tyndhudet for tiden, men i stedet for at det egentlig handler om Silje-pigen, så er det Lykke, der gør mig blød om hjertet. Måske er det en blanding af, at det er Siljes dage, og at jeg snart skal starte på arbejde og dermed være væk fra Lykke i mange timer på en dag. Jeg kan slet ikke overskue, at skulle skilles fra hende, jeg vil bare være sammen med hende hele tiden. Jeg føler, at hun er så lille og har brug for mig omkring hende, når hun bliver ked af det. Heldigvis skal hun ikke starte i institution nu, men skal gå hjemme sammen med sin far. Inderst inde ved jeg jo godt, at det nok skal gå, at Lykke får det fint med sin far. Det er nok mere mig, der har brug for Lykke, end hun har brug for mig. Jeg tror, det bliver frygteligt den dag, hun skal i vuggestue, og jeg ikke skal være sammen med hende. Jeg bliver ked af det bare ved tanken. Har alle mødre det sådan?

Torsdag d. 22/5-08
De sidste aftener har jeg været i byen uden Lykke. I går var jeg for første gang efter lille-pigens fødsel ude at spise og i biografen med nogle veninder. Inden jeg tog af sted, savnede jeg allerede Lykke, men da jeg mødtes med de andre piger, havde jeg det allerede meget bedre. Det var nu meget dejligt at være af sted alene og dejligt, at jeg ikke kun tænkte på at komme hjem til Lykke.

At jeg har været af sted alene nogle gange i denne uge, har gjort, at jeg føler mig mere rustet til at starte på arbejde i næste uge.

Mandag d. 26/5-08
I dag var jeg på arbejde for første gang. Jeg havde det fint med at skulle af sted, men jeg glædede mig også til at komme hjem til min lille familie. Nikolaj og jeg ser nemlig denne måned som en mulighed for at være mere sammen, da jeg har en del tidligere fri, end han har til hverdag. Jeg har kun 23 undervisningstimer, og da det er sidst på skoleåret, regner jeg ikke med at skulle holde så mange møder, hvilket betyder, at jeg nogle dage er tidligt hjemme.

Nikolaj tror rent faktisk, at han har fire ugers ferie, hvilket jeg har prøvet at fortælle ham, at det har han ikke. Han har orlov og skal derfor være sammen med sin datter og ikke computeren :-)

Jeg tror, det er en god skole, jeg er kommet til. Mine kollegaer virker rigtig flinke, og jeg glæder mig til at skulle bruge tegnsprog igen. Jeg troede, at mit tegnesprog var mere rusten, og at jeg havde glemt flere ord, end jeg egentlig havde. Jeg følte, at mine tegn gled meget godt, og at jeg fik sagt det, jeg gerne ville, uden at snøvle/fumle for meget i ordene. Eleverne forstod mig, og jeg forstod dem, så helt dårligt kan det da ikke have været.

Da jeg kom hjem, blev Lykke rigtig glad for at se mig, og jeg kyssede og krammede hende rigtig, rigtig mange gange :-)

Hun er bare dejlig, min elskede lille pige.
 

Til top