Siljes Hjerte

Fredag d. 1/2-08
I dag er det et år siden min farfar døde. Jeg savner og tænker meget på ham. Jeg er ked af, at han ikke nåede at få en tur med metroen ud til lufthavnen. Han boede på Amager og kørte meget med metroen, som han var vældig interesseret i. Han havde helt styr på, hvornår strækningen til lufthavnen og hans egen station ville være færdig, så derfor ville jeg virkelig gerne have undt ham sådan en tur.

Mest af alt er jeg selvfølgelig ked af, at han ikke nåede at se Lykke og mig glad. Han var nemlig meget bekymret for mig, så derfor ville det have været dejligt, hvis han kunne se mig nu. Se hvordan jeg er igen, den glade Trine.

Han skulle selvfølgelig også have oplevet min lille guldklump, lille Lykke-pigen.

I dag var min far og jeg oppe for at sætte blomster hos Silje. Bagefter tog vi til Amager, hvor min farfar og farmor ligger begravet, for at sætte en blomst hos dem også.

Tirsdag d. 5/2-08
Jeg har i den sidste tid opsøgt det at have et hjertebarn. Det har jeg gjort gennem Hjerteforeningens børneklub og internettet.

Min interesse startede, da min mor fortalte om en artikel i ?Hjertebarnet?, udgivet af Hjerteforeningens børneklub. Artiklen omhandlede en dreng på 17 år med hjertefejlen Ebsteins anomali, præcis den samme fejl som Siljes. Jeg fik pludselig behov for at vide noget mere om denne dreng, at høre hvordan han har det. Så efter at have gået og tænkt i nogle dage, besluttede jeg mig for at ringe til foreningen for at få tlf. nummeret til familien.

For at gøre en lang historie kort, så fik jeg lov til at ringe til familien. Men hende jeg snakkede med inde i foreningen fik mig snakket fra at ringe til dem. Hun mente, at det var selvpineri at kontakte en familie med et hjertebarn af samme type hjertefejl som Siljes. Hun syntes hellere, at jeg skulle spørge ind til hendes barn og familie, da hun også selv havde et hjertebarn.

Jeg kan godt se, at det er en smule selvpineri at kontakte en familie med et hjertebarn som Silje, men mit behov for at vide noget mere om, hvordan et hjertebarn med Ebstein har det, blev pludselig meget stort. Jeg gør mig nemlig mange tanke om, hvordan Silje ville have haft det, om hendes udvikling ville have været alderssvarende, og om hun ville have haft et rimelig normalt liv.

Jeg har meldt Nikolaj og mig selv ind i hjerteforeningens børneklub, da jeg har behov for at give et lille tilskud til hjertebørn og deres familier. Men jeg har også meldt mig ind for at give Silje opmærksomhed. Hver anden måned får man nemlig som medlem af børneklubben tilsendt bladet ?Hjertebarnet?, og hver gang jeg får det, så vil jeg mindes Silje.

Vi er også medlem af ?Landsforeningen til støtte ved spædbarnsdød?, hvilket jeg er glad for. Der får man også tilsendt et blad ?Stjernen?, som jeg også nyder at læse, når det kommer med posten.

Søndag d. 24/2-08
Jeg har ikke så meget brug for at skrive dagbog mere, så jeg tænker, at jeg på et tidspunkt vil stoppe helt med at lægge dagbog ud hver måned. I stedet for tænker jeg, at jeg i stedet for vil have en blog inde på Siljes hjemmeside, hvor jeg skriver et indlæg, når jeg har behov for det.

Jeg har været utrolig glad for at skrive dagbog, og det har betydet meget for mig, at så mange har fulgt med i, hvordan jeg har det.

Hvordan har jeg det nu?

Jeg har det godt, men når jeg tænker tilbage på, hvor hårdt det var det første år efter Siljes død, så bliver jeg ked af det. Når jeg hører om andre, der mister, kan jeg ikke lade være med at tænke på alt det, som de skal igennem.

Hver gang jeg ser eller hører en ambulance, så tænker jeg på Silje og det er selv om jeg aldrig så hende køre af sted. Vi blev kørt med taxa til Rigshospitalet, da vi ikke måtte køre sammen med hende i ambulancen.

Silje er i mine tanker hver dag, men mit behov for at snakke om hende hver dag er der ikke mere. Jeg tror dog, at hendes navn bliver nævnt på en eller anden måde i forskellige situationer flere gange om ugen herhjemme. Nikolaj giver hende altid ?skylden? for at have gjort et eller andet. F. eks hvis posten kommer med en pakke, så er det Silje, som har givet sin far en gave :-) . Eller hvis noget i køleskabet er spist, som ikke skulle spises, så er det Silje, der har spist det. Hun får skyld for meget :-)

Bare for at gøre alle misundelige, så rejser vi til Thailand d. 19 marts til d. 5. april. Det betyder, at næste måneds dagbog bliver lidt forsinket i forhold til, at jeg plejer at lægge dagbog ud på hjemmesiden omkring d. 1. i hver måned.

Til top