Siljes Hjerte

Mandag d. 2/7-07
Jeg har bestemt mig for, at jeg i dagbogen ikke vil skrive direkte til Silje mere. Jeg vil skrive i 3. person ental, sådan at Silje og Lykke fylder lige meget i mine formuleringer. Jeg føler nemlig, at de begge har en lige stor del i mit hjerte. De er mine to tøser, og min kærlighed til dem er ligelig fordelt på nuværende tidspunkt. Jeg føler ikke dårlig samvittighed, når jeg snakker om, hvor meget jeg glæder mig til at blive mor igen. Silje er med mig hele tiden, og mit behov, for at hun skal fylde i mit liv, er også blevet mindre. Jeg har fundet en naturlig måde at have hende med mig i min dagligdag.

Jeg var i sorggruppe i dag, og det var formentlig min sidste gang. Jeg har fået lov til at blive i gruppen, men jeg tror ikke, det kommer til at hænge sammen, når Lykke er født. Jeg har været utrolig glad for at være i sorggruppen, fordi jeg har følt en samhørighed med de andre i gruppen. Det har været dejligt at føle sig forstået og kunne nikke genkendende til de ting, som de andre har fortalt. Men jeg føler ikke, at jeg har brug for at være i sorggruppen mere, både fordi jeg stadig går til psykolog, men også fordi jeg snakker og mødes med andre piger, som har mistet spædbørn. På den måde vil jeg stadig få snakket om Silje og det, der fylder i min hverdag. Derudover skal det også siges, at jeg har mange søde veninder, som giver mig plads, og som er gode til at passe på mig og lytte til mig. Så jeg skal nok få mine tanker bearbejdet.

I dag i sorggruppen tegnede jeg min følelsestegning meget rød, som betyder glad. Jeg fortalte, at jeg føler mig glad og tilfreds i mit eget selskab. Jeg læser en del for tiden og bruger megen tid i sofaen. Jeg hygger mig og er også begyndt at se folk igen. Jeg har lyst til at være social, men det skal stadig være under rolige forhold, hvor jeg kan være med, humørmæssigt. Jeg har bestemt ikke lyst til at skulle til fest med glade og fulde mennesker. Jeg vil nemlig føle mig ensom og udenfor, hvilket er rigtig hårdt. At føle sig ensom og alene i selskab med andre er noget af det sværeste. At man føler sig forskellig fra andre er enormt svært at tackle. Jeg hader, når ensomheden runger i sociale relationer.

Men som sagt, så føler jeg mig meget som den gamle Trine i mit eget selskab. I forhold til andre føler jeg mig ændret. Ikke at jeg er en helt ny Trine, men jeg har oplevet noget, som andre ikke har. Jeg vil altid bære på en sorg, som andre ikke ved, hvordan er. Jeg vil altid mangle en del af mig, og min naivitet på nogle punkter er forsvundet. Jeg synes, det er svært, at jeg har fejlet, at jeg ikke kunne finde ud af at få et rask barn. Så alle de ting i en kombination gør, at jeg føler mig ændret i forhold til andre.

Søndag d. 8/7 ? Fredag d. 13/7-07
Jeg var i sommerhus med mine forældre og niecer i Liseleje. Nikolaj var på arbejde, så han var ikke med. Det var en rigtig hyggelig uge, hvor vi cyklede ture, legede i haven og på stranden. Jeg havde fået ondt i ryggen, så huslige gerninger var jeg fritaget for, så jeg slappede rigtig af.

Alligevel kunne jeg godt mærke, at jeg de sidste par dage ikke havde samme overskud som i starten af ugen. Jeg har ikke været sammen med nogen i så lang tid ad gangen siden Siljes død, så til sidst havde jeg brug for at være mig selv. Jeg var ked af det, men kunne ikke rigtig være i sorgen, da mine to niecer på 4 og 5½ år krævede min opmærksomhed hele tiden.

Om fredagen, på Siljes 1 år og 2 mdr.?s dag var jeg ked af det. Jeg brugte derfor nogen tid inde i min seng på at være i sorgen.

Tirsdag d. 17/7-07
Jeg var til scanning, og Lykke vejer i uge 36: 3027 gram. Hun ligger vægtmæssigt ca. 7 % over gennemsnittet, så det er fint.

Det var dejligt at se hende, selv om hun på nuværende tidspunkt er så stor, at man næsten ingenting kan se. Det giver en dejlig ro at gå til disse ekstra scanninger, selv om hun sparker så meget, at jeg ikke er i tvivl om, at hun har det godt.

Fredag d. 20/7-07
Jeg synes, det er svært at skrive dagbog i denne måned. Normalt har jeg udskudt alt andet for at komme til at skrive. Jeg har haft enormt brug for at komme af med alle mine tanker, så jeg har kunnet komme videre. I juli måned har jeg derimod skullet tage mig meget sammen for at få skrevet dagbog. Mit behov for at få bearbejdet mine tanker har ikke været stort. Rent faktisk synes jeg, at det har været selvpineri at skulle sætte sig ved computeren og få alle følelserne op til overfladen igen. Det er ikke, fordi jeg er bange for, at det skal gøre ondt, men måske er mit behov for at få tingene bearbejdet ikke så stort mere? Måske kan jeg godt klare at bearbejde tingene i hovedet uden at skulle få dem skrevet ned? Jeg ved det ikke, men svært har det i hvert fald været at skrive dagbog i denne måned.

Mandag d. 23/7-07
Jeg havde en dag, hvor sorgen pludselig fyldte utrolig meget. Jeg skulle have været hjemme hos en veninde, men aflyste. Jeg kunne ikke overskue at snakke om, hvor meget jeg glæder mig til at Lykke bliver født. Silje fyldte meget i mine tanker den dag, så det er stadig utrolig ambivalent at have sorgen og glæden så tæt på hinanden. At skulle kunne håndtere begge følelser, tror jeg, vil vare længe, før jeg helt vil kunne skille dem fra hinanden.

Jeg glæder mig så ufattelig meget til at blive mor igen, men jeg savner Silje lige så meget, som jeg glæder mig over Lykkes kommende fødsel.

Derfor tænker jeg, at mine følelser kommer på overarbejde, når Lykke bliver født. Jeg ved det ikke, men det er nu dejligt nok at have tænkt nogle tanker igennem om, hvordan det bliver. Hvor lykkelig og glad jeg er efter fødslen, glæder jeg mig til at opleve. Med Silje var jeg overdrevet lykkelig, og jeg havde lyst til at fortælle hele verden om hende, bare tyve minutter efter at jeg havde født. Om det vil bliver det samme denne gang, må jeg vente og se. Hvis jeg ikke har behov for at fortælle om Lykkes ankomst, så har jeg besluttet mig for at vente med at fortælle, til jeg er klar. Måske har jeg brug for megen ro i starten og derfor ikke overskud til for mange besøg. Igen er jeg svar skyldig om, hvordan jeg vil have det. Men det vil være dejligt, hvis familie/venner giver lyd fra sig, inden I/de kommer, så jeg kan vurdere, om jeg kan klare besøget.

Ingen får lov at holde hende, hun er min :-)

Torsdag d. 26/7-07
Nikolaj og jeg har købt bil, som vi skal hente i dag. Det er en Opel Zafira fra 2002. Jeg glæder mig helt vildt, og det er nu dejligt at have så mange ting, som skal ordnes og gøres klar, inden Lykkes ankomst. Børneværelset har jeg også lige gjort rent, det har ellers stort set stået ubrugt i et år. Nu skinner solen, og jeg nyder igen at sidde i lænestolen inde på værelset. Tøjet er også vasket og lagt pænt sammen. Tasken til hospitalet er også gjort klar, så når vi har hentet bilen i eftermiddag, så kan den lille tøs bare komme ud til en mor og far, som vil forkæle og værne om hende altid.

Lille Lykke-skat, du er så elsket at du ikke fatter det.