Siljes Hjerte

Lørdag d. 3/11-07
Da jeg vågnede om morgenen, var jeg i et mærkeligt humør. Jeg savnede Silje utrolig meget og kunne ikke overskue dagen.

Søndag d. 4/11-07
Nikolaj og jeg var til Alle Helgen i Kildebrønde kirke. Først var der gudstjeneste i kirken, og efterfølgende gik alle ned til fællesgraven med fakler i hånden.

Mandag d. 5/11-07
Jeg var til læge med Lykke, da hun skulle tre-måneder vaccineres. Hun fik to stik, et i hvert lår. Hun begyndte som ventet at græde, men var efterfølgende rimelig nem at trøste.

I løbet af dagen fik hun feber og var lidt pylret.

Jeg selv var stadig ked af det efter weekenden, og mit overskud var ikke så stort. Så da jeg om aftenen skulle til pige-komsammen, kunne jeg godt mærke, at der ikke skulle gå meget galt for at slå mig helt ud. På motorvejen mod Østerbro græd/skreg Lykke, og jeg kunne intet gøre, så da jeg nåede til Valby stoppede jeg bilen, og tog hende op til mig. Hun var svær at trøste, så jeg bestemte mig for at tage hjem igen. Jeg kom ikke til middag den aften, hvilket jeg var ked af, men kræfterne var der ikke til at tage i byen med en skrigende unge.

Tirsdag d. 6/11-07
Om natten vågnede Lykke mange gange i skrig, så da jeg vågnede næste morgen, var jeg træt. Jeg følte mig stadig ked af det, og mit savn til Silje utrolig stort. Jeg var tom indeni, og jeg kunne slet ikke se ?lyset?. Jeg kunne ikke se indholdet i livet, og jeg var meget negativ. Jeg følte bare, at dagene skulle gå ? når jeg vågnede om morgenen, tænkte jeg kun på, hvornår det igen var aften og tid til at sove. Jeg følte virkelig, at jeg var nede i et dybt hul, som jeg ikke havde været længe.

Jeg syntes selvfølgelig, at det var synd for Lykke, at hun var blevet vaccineret og derfor stukket i benene. Men hvad der var værst var, at jeg sådan kom til at tænke på Silje. Alt det, hun var igennem med ledninger og apparater over det hele, gjorde mig rigtig ked af det. Jeg kunne ikke overskue tanken om, at det måske havde gjorde ondt på hende. At hun pga. medicinen havde influenzaagtige symptomer og dermed havde det skidt, gjorde mig også enormt trist. Jeg blev også i tvivl om, hvorvidt hun nu kunne mærke, hvor meget jeg elskede hende. Åhh jeg ville bare så gerne holde hende en sidste gang. Jeg føler pludselig, at jeg ikke fik sagt ordentligt farvel.

Det er virkelig gået op for mig, hvad det er, jeg har mistet. Lykke giver mig så megen glæde, og min kærlighed til hende er kæmpe stor. Men stadig er det utrolig mærkeligt at tænke på, at hvis vi havde haft Silje, så ville vi ikke have Lykke nu. Når jeg tænker den tanke, kan jeg godt blive trist til mode. For på nuværende tidspunkt kan jeg ikke forestille mig en hverdag uden Lykke. Det er en meget ambivalent følelse, som jeg helst ikke skal tænke for meget på.

Onsdag d. 7/11-07
Jeg skulle have været i mødregruppe, men meldte fra. Jeg kunne ikke helt overskue at være sammen med nogle piger, som jeg stort set ikke kender.

Jeg gik i stedet for en tur op til kirkegården, hvilket var rigtig dejligt.

Jeg er begyndt at tænke lidt på den tid, jeg går i møde. Silje bliver om få dage 1½ år, hvilket jeg synes er lidt svært. Tænk at min lille pige pludselig er så stor. Hvad ville hun kunne på nuværende tidspunkt??

I den forbindelse synes jeg faktisk, at det er lidt svært at se børn på Siljes alder. Jeg kan godt mærke, at jeg er jaloux, selv om jeg nu har Lykke. Jeg troede faktisk ikke, at det ville være et problem for mig, men når førstegangs fædre og mødre, der har et barn på Siljes alder eller yngre, fortæller mig om, hvordan deres barn klarede eller gjorde forskellige ting, så bliver jeg lidt presset. Jeg føler nemlig, at jeg - lige som dem - skulle have givet ud af min viden omkring det at have et barn. Så det er da bestemt noget, jeg skal arbejde lidt med, for jeg føler mig i den grad bagud.

Det er også snart jul, hvilket jeg på nær sidste år, plejer at glæde mig til. I år må jeg tilstå, at jeg heller ikke ser speciel meget frem til denne højtid. Det vil få mig til at tænke meget på Silje, og hun vil helt sikkert mangle, når familien rigtig skal julehygge.

I år skal vi til Holstebro juleaften, hvilket jeg er lidt ked af. Jeg nyder at være ovre at besøge mine svigerforældre, men juleaften ville det være dejligt at være hjemme. Jeg vil nemlig rigtig gerne til julegudstjeneste i Kildebrønde kirke og på kirkegården og tænde lys for Silje.

Jeg får dårlig samvittighed overfor Silje ved at tage af sted juleaften. Jeg føler nok ikke helt på samme måde som Nikolaj, at hun er med mig overalt. Jeg har mere brug for at komme på kirkegården end han har, så derfor ser jeg ikke så meget frem til juleaften.

Det bliver helt sikkert hyggeligt nok, når vi skal til Holstebro juleaften, da jeg ved, at mine svigerforældre vil huske Silje. De vil også tænke på hende juleaften, og snakken vil sikkert også handle om hende. Men tanken om ikke at komme på kirkegården den dag, gør mig ked af det på nuværende tidspunkt.

Apropos kirkegården så er vi rimelig utilfredse med, at graverne fjerner de ting, vi sætter ved gravstenen. Det er åbenbart ikke velset, at man sætter ting undtagen blomster og lys. Det har vi dog gjort hele tiden, men efter at der er blevet ansat en ny og mere striks graver, så bliver tingene fjernet eller rettere sagt lagt bag ved stenen.

Jeg synes, at det er respektløst, og det sårer mig dybt, når mine små englefigurer osv. ikke kan få lov til at blive stående. Det er ikke, fordi jeg sætter en masse usmagelige ting, men en til to små pynteting kan jeg ikke forstå, er et problem.

Jeg har brug for at nusse lidt om min pige og f.eks. til jul kunne sætte en lille nisse. Det betyder meget for mig at ?forkæle? Silje med sådanne små ting, da det er det eneste, jeg kan gøre for hende.

Jeg får lyst til at spørge, hvem kirkegården og gravstederne er for? Er de for os, som har nogen kære liggende? Eller for graverne??

I sommer brokkede jeg mig til en af graverne uden resultat. Nu ved jeg, at forældrene til den pige, som ligger ved siden af Silje, har brokket sig, så nu må vi se, om det hjælper. Hvis ikke det gør, så vil jeg gøre noget mere ved det. Jeg bliver nemlig ked af det, og jeg bruger for mange kræfter på at være sur på graverne.

Især nu, hvor julen nærmer sig, vil jeg have, at min lille nisse skal kunne blive stående. Tiden fra 1. december og frem til jul er hård nok i forvejen, så jeg har ikke behov for at skulle kæmpe med de skide gravere også. Undskyld mit sprog!!

Fredag d. 9/11-07
Efter min nedtur er jeg igen blevet glad. Jeg kan ikke forstå, at jeg kan få sådan et dyk på nuværende tidspunkt. Jeg føler nemlig, at jeg er kommet så langt i min sorgproces, at jeg med rimelighed kan styre mine følelser. Men jeg skal love for, at det kan jeg så alligevel ikke helt.

Samtidig med at jeg er overrasket over at jeg røg så langt ned, så er jeg også overrasket over, så hurtig jeg er tilbage til ?normalen? igen. Jeg tager det som et sundhedstegn - en styrke at jeg kan vende mit negative sind til et mere positivt, på så kort tid.

Tirsdag d. 13/11-07
Silje blev i dag 1½ år, hvilket jeg havde det fint med. Jeg var på kirkegården og tænde lys, men ellers var jeg ikke berørt af dagen.

Søndag d. 18/11-07
Jeg var til agilitystæve med Sif, hvilket gik godt. Jeg træner hver onsdag aften, så det er blevet min friaften sammen med Sif. Det er fedt at være lidt alene og lave noget som ikke omhandler amning, bleskift osv.

Torsdag d. 22/11-07
Jeg havde en aftale med en af mine mors kollegaer om, at jeg skulle lære at give Lykke babymassage. Under hele seancen smilede og pludrede Lykke hele tiden. Da jeg gav hende massage på ryggen, vendte hun sig pludselig om fra mave til ryg. Det er første gang hun gjorde det, så jeg blev helt overrasket og forstod næsten ikke hvad der skete. Heldigvis blev det filmet, så efterfølgende har jeg set det flere gange. Det er lidt skægt at høre mig selv sige ?Hvad skete der??

Lykke grinte også højlydt, hvilke hun har haft gjort nogle enkelte gange før, men slet ikke i den grad, hun gjorde under massagen. Hun nød det i stor stil den lille trold :-)

Søndag d. 25/11-07
Lykke blev døbt kl. 11 i Kildebrønde Kirke. Hun startede rigtig godt med at sidde og kigge med sin sut i munden. Under selve dåben var hun også glad, men lige efter blev hun meget sulten og træt, så der stak hun i gråd. Da jeg fik lagt hende til mit bryst faldt hun i søvn og resten af tiden lå hun i mine arme og sov, så alt i alt gik det godt.

Det var en god dåb, hvor Lykke selvfølgelig var i centrum. Jeg tænkte dog også meget på Silje, på hendes bisættelse 1½ år tidligere, hvor vi sang ?I østen stiger solen op?, som vi også sang i dag til Lykkes dåb.

Efter kirken gik alle Lykkes gæster med ned til Siljes gravsted, hvor vi tændte lys og gav hende et øjebliks opmærksomhed. Det var dejligt at lige at give hende et fingerkys og fortælle hende hvor højt hun er elsket.

Derefter kørte vi ned på en cafe i Greve hvor vi spiste brunch. Lykke fik mange gode gaver og det var en hyggelig dag både på cafen og efterfølgende hjemme hos os, hvor de fleste også valgte at tage med hjem.