Siljes Hjerte

Søndag d.2/11-08
Igen i år var Nikolaj og jeg til Alle Helgen i Kildebrønde kirke. Desværre var den præst, som bisatte Silje og efterfølgende døbte mig og Lykke, flyttet til et andet sogn for at prøve nye udfordringer af som præst.

Inden Alle Helgen havde jeg nogle nætter i forvejen drømt om den gudstjeneste, vi skulle til. Jeg var nervøs og lidt negativt stemt for, hvordan gudstjenesten ville forløbe uden den ?gamle? præst, som hvert år gjorde tingene på nogenlunde samme måde. Min drøm skulle vise sig at holde stik i den grad, at jeg blev skuffet over seancen. Vi tændte ikke lys i kirken, hvilket i mine øjne er en meget vigtig del i en Alle Helgen gudstjeneste. Selve talen fra præsten var kedelig og handlede på intet tidspunkt om det at miste børn. I stedet for snakkede han om døde spejderledere og lærere, som havde betydet noget for ens liv i forbindelse med at blive lært op i den kristne tro osv. bla bla bla....

Da gudstjenesten var slut, havde jeg brug for at fortælle præsten, at jeg ikke var tilfreds med den måde, han havde fået gudstjenesten til at forløbe på. Jeg fortalte, at jeg var ked af, at vi ikke havde tændt lys, da jeg mener, at det hører sig til, at alle kirkegængerne en ad gangen går op til alteret og tænder et fyrfadslys for sin afdøde. Jeg fortalte ham, at jeg synes, det er en rigtig god måde at mindes de døde på, og så føler man også en tæt samhørighed med de andre i kirken, når der bliver tændt lys. Præsten tog det til sig, så nu må vi se, om han gør noget ved det til næste år.     

Søndag d.9/11-08
Nikolaj og jeg har i den seneste tid kigget på hus, da vi godt kunne tænke os noget større. Vi havde også fundet drømmehuset, som vi var meget interesseret i. Vi fik lavet en aftale med ejendomsmægleren om, at det kun var det her ene hus, vi var interesseret i, så hvis det blev solgt, så var vi ikke interesseret i at sælge vores eget hus.

Mange tanker begyndte at køre rundt i mit hoved, da jeg syntes, det var det perfekte hus til os. Men samtidig er jeg også glad for det hus, vi har nu, men som i længden er for småt. Det, der fyldte meget i mine tanker, var, at det var i dette hus, jeg var gravid med Silje. Jeg havde det dårligt med, at jeg skulle herfra og vidste ikke, om jeg alligevel var klar til at flytte. Derudover havde jeg det også dårligt med, at megen tid ville gå fra Lykke i forbindelse med at gøre huset i stand, da det krævede mange timers arbejde. Men jeg bed det hele i mig, for inderst inde vidste jeg godt, at dette hus ville være det hele værd.

Vi valgte derfor at gå i banken og skrev også under på en betinget købsaftale, som gik ud på, at vi kun var interesseret i at købe huset, når vores eget var solgt.

Vi nåede dog ikke så langt, hvilket måske er meget godt. Huset blev nemlig solgt til anden side. Vi har ikke travlt med at skulle finde noget nyt og større, så vi finder nok noget andet en anden gang.

Torsdag d. 13/11-08
Silje blev 2½ år i dag. I dagene før har jeg været meget ked af det, og jeg ringede derfor til en veninde, som også har mistet, for at høre hende om hun også havde været ked af det op til hendes lille drengs 2½- års dag. Hendes og min sorg har nemlig langt hen ad vejen mindet utrolig meget om hinanden, så jeg tænkte, at hun måske også havde været berørt over denne mærkedag. Hun havde dog ikke mærket noget til sorgen i denne omgang, så hvorfor denne dag påvirkede mig så meget, ved jeg ikke. Jeg er udmærket godt klar over, at man har det godt og dårligt på forskellige tidspunkter, men hun og jeg har bare ofte haft de samme nedture i forbindelse med forskellige mærkedage.

Jeg har haft mange ting at spekulere over den sidste tid, så det, blandet med Siljes 2½ års dag, blev åbenbart for meget. Det er sådan på nuværende tidspunkt, at jeg har meget svært ved at skelne mellem min sorg til Silje og alt det andet, som fylder i en travl hverdag. Når jeg er ked af det, blandes alle følelserne sammen og jeg føler at mit savn bliver kæmpe stort, og jeg kommer til at tænke meget på Silje, og min krop bliver fyldt med tomhed og savn. I disse perioder tror jeg, at det er vigtigt, at jeg bliver bevidst om, hvad det er, der fylder, så jeg med tiden lærer at skelne mellem Silje og andre problemer. Det er helt sikkert, at det er vigtigt at jeg lærer at forstå, at sorgen altid vil være der, og at den til tider vil fylde mere end alt andet. Jeg kan stadig blive overrasket over, når jeg bliver ked af det, og jeg synes faktisk, at det er lidt hårdt, at jeg skal leve med denne sorg altid. Lige for tiden synes jeg nok, at den fylder lidt for meget, jeg bliver meget nemt påvirket og berørt over forskellige ting. Det er ikke, fordi jeg går og er ked af det hele tiden, slet ikke. Jeg kan bare mærke at Silje er tæt på for tiden.

Til top