Siljes Hjerte

Torsdag d. 2/10-08
Efter barnedåben i slutningen af september måned havde jeg en træls periode, hvor jeg i starten gik på arbejde, men til sidst var nødt til at sygemelde mig. Jeg var ked af det, og mit energiniveau var helt i bund.

Ud over, at jeg savnede Silje og dermed var trist, så havde jeg også en kollega, som jeg mener tacklede mig helt forkert. Jeg manglede i den grad medfølelse og empati fra hendes side, så derfor valgte jeg at skrive en mail til hende og resten af mit team, for at give dem en indsigt i, hvor langt jeg selv mener at være nået i mit sorgforløb.

Mailen jeg sendte af sted er nedenstående:

Kære team

Jeg skriver denne mail til jer, fordi jeg har brug for, at I ved lidt om mig og mit tab af min datter i 2006. Jeg håber I med denne mail får lidt indsigt i hvordan jeg sommetider har det. Generelt har jeg det rigtig godt og jeg er meget glad for at være startet på Rugvængets skole og være i team med jer i 0.H. Jeg synes vi fungerer godt sammen, så derfor er det måske også ekstra vigtigt for mig, at informere jer om, at når jeg har det som jeg har det på nuværende tidspunkt, så vil jeg melde fra til mange ting og ikke deltage i alle møder osv.

D.13 maj 2006 fødte jeg en velskabt pige, Silje. Hun var smuk og dejlig, men hun havde desværre en medfødt hjertefejl, som vi først blev bevidste om ved fødslen. For at gøre en lang historie kort, så blev hun overflyttet til Rigshospitalet samme dag som hun blev født. 4 dage efter hendes start på livet, blev vi om natten ringet op fra Rigshospitalet om at vi skulle komme derind, fordi vores prinsesse havde det dårligt. Da vi kom derind var der et utal af læger og vores dejlige lille datter lå på et bord og fik hjertemassage. Hun blev nøddøbt og efterfølgende fik jeg hende over i mine arme hvor hun sov stille ind.

I tiden efter gik jeg fuldstændig ned. Jeg trak mig fra alt, jeg så stortset ingen mennesker og jeg kunne næsten ikke engang gå i Netto for at købe ind. Jeg kunne bryde sammen hvor som helst og når som helst, så jeg turde ikke at være ude i offentligheden, hvis jeg fik det dårligt psykisk. Sådan havde jeg det i meget lang tid, jeg startede til psykolog og jeg blev fuldtidssygemeldt fra mit arbejde, så jeg kunne få bearbejdet min sorg.

Da jeg blev gravid med mit andet barn, Lykke, som jeg er så priviligeret at have hos mig i dag, blev jeg bange for at samme skæbne skulle overgå hende. Min graviditet var derfor fyldt med angst og bestemt ikke den samme lykkelige graviditet som den første.

Efter jeg har fået Lykke, har jeg fået det meget bedre. Jeg er glad igen og jeg synes at der er en mening med livet. Jeg elsker Lykke overalt på jorden og hun er helt sikkert den, som har gjort at jeg har det som jeg har det i dag. Jeg føler mig normal og stærk igen og det er virkelig en fantastisk følelse, når jeg i ca. halvandet år har været helt nede med flaget og følt mig meget svag og generelt træt hele tiden.

Nu er jeg startet på arbejde igen, hvilket jeg selv er stolt af. At jeg er kommet så langt i min sorgproces, at jeg kan klare en almindelig hverdag, synes jeg selv er flot.

I søndags var jeg til en barnedåb hos en af mine veninder, som tilfældigvis har fået to hjertebørn. De er begge blevet opereret og de har det begge godt i dag. Jeg skulle bære den ene i kirken og også sige hans navn under selve dåben. Jeg var meget stolt og beæret over at måtte bære en af drengene. Men det har sat mange tanker i gang hos mig og jeg er sikker på at det også er derfor at jeg har fået en nedtur.

Jeg regner stærkt med at komme på mandag, hvor jeg forhåbentlig er den samme glade stærke Trine igen. Det betyder bare meget for mig, når jeg er ked af det, at jeg bliver taget alvorligt og ikke presset til at gøre noget, som jeg ikke føler for eller har overskud til.

Navn, Navn og Navn I er nok lidt uforstående overfor det jeg skriver, men jeg håber at du Navn ved hvad jeg mener, når jeg skriver at jeg ikke vil presses til noget, som jeg ikke selv føler jeg kan deltage aktivt i. Det er vigtigt at du respekterer mig og ikke giver mig dårlig samvittighed, fordi jeg beslutter at fravælge halvdelen af et møde.

Som jeg har skrevet tidligere i mailen så er jeg meget glad for at arbejde sammen med jer alle sammen og jeg håber derfor ikke at nogle af jer bliver stødt over det jeg skriver. Jeg synes selv det er vigtigt at melde ud hvordan man har det, så det håber jeg er ok at jeg hermed har gjort.

Vi ses på mandag

Hilsen Trine

Torsdag d. 9/10-08
Efter jeg fik sendt denne mail rundt, fik jeg søde og venlige svar tilbage fra mine team-kollegaer, undtagen fra hende, som jeg ønskede allermest svar fra. Jeg valgte at gå til min tillidsmand, da jeg følte, at det var et stort problem for mig, at arbejde sammen med en, som ikke tør eller kan være der for mig, når jeg har en nedtur. Egentlig er jeg ligeglad med, om folk forstår mit tab, men medmenneskelighed og forståelse for at jeg er inde i en dårlig periode kræver jeg. Jeg vil ikke bruge så mange timer på mit arbejde, som jeg gør, hvis ikke jeg føler mig tryg og forstået i svære perioder.

Min tillidsmand gik til lederen, og allerede dagen efter blev der holdt et møde med min leder, tillidsmanden, min kollega og mig. Jeg fik fortalt hende, hvordan jeg havde det, og efterfølgende har vi fået det fint sammen igen.

Jeg er super glad for, at jeg gjorde så meget ved denne ?konflikt?, da jeg i nedtursperioder føler utrolig meget modgang. Jeg er meget sårbar, og det er mig, som hver gang står tilbage som ?taber?, når folk får sagt noget meget uheldigt eller vælger at være tavse som graven.

Onsdag d. 22/10-08
Det sværeste i forhold til det at have mistet Silje og det at være skolelærer er, at jeg sætter mig ind i alt for manges sted. Jeg kan meget nemt blive ked af det i forskellige situationer, hvilket jeg ikke gjorde før. For eksempel har jeg en elev i min klasse, som udover at være tunghør også er autist. Moderen mener, at barnet har bedre af at komme på en skole for autister i stedet for den nuværende skole. Jeg kan ikke forstå, hvorfor man ikke bare lytter til moderens ønske og flytter barnet over på en skole for autister. Men pga. politiske og økonomiske årsager støtter man ikke moderen i hendes ønske. Det, der gør mig ked af det, er, at jeg i den grad kommer til at tænke på, hvordan min egen rolle ville have været i en lignende situation med Silje. Jeg skulle have kæmpet lige så meget for at mit barn ville have fået ordentlige vilkår i dagens Danmark.

Jeg kommer tit til at tænke på Silje, når jeg i fjernsynet eller på arbejde hører om familier, der skal kæmpe mod systemet, fordi én i familien enten er handicappet eller syg på en eller anden måde. I sådanne situationer kan jeg blive meget påvirket, selvom omstændighederne slet ikke har noget med mig at gøre. Det er noget, der er blevet værre, efter vi har mistet Silje, for tidligere har jeg været bedre til at skelne mellem arbejde og fritid. Jeg ved derfor, at jeg er nødt til at arbejde meget med, at jeg ikke har Silje hos mig mere, og at det derfor ikke er mit lod på nuværende tidspunkt at skulle kæmpe for mit barn. Det er dog bare utrolig svært, at skulle lægge Silje så meget i baggrunden, at hun heller ikke må fylde i sådanne situationer. Jeg ved heller ikke, om jeg har lyst til at skulle skelne så meget mellem den professionelle og private Trine, men jeg ved dog, at det vil gøre mit arbejde nemmere, hvis hun ikke dukker op i min bevidsthed, hver gang der er problemer eller modgang på arbejde.

Fredag d. 31.10
D.13. november bliver Silje 2½ år. Det er mærkeligt, at der er gået så lang tid, og at hun ville have været så stor. Da Lykke var mindre og ikke gik i vuggestue, havde jeg ikke rigtig nogen ide om, hvor meget et barn på Siljes alder ville have kunnet. Men nu, hvor Lykke er startet i institution, bliver jeg mindet om det hver dag. De store børn i vuggestuen ville Silje have været på niveau med, hun ville kunne snakke i hele sætninger på nuværende tidspunkt og bare være utrolig stor, udviklet og dygtig. Jeg kan godt blive trist til mode, når jeg nogle dage tænker alt for meget over, at Silje ville have været jævnaldrende med de store børn i vuggestuen.

Heldigvis har jeg så Lykke, som så får et ekstra stort kys og kram. For er der en pige, der er dejlig, så er det Lykke-pigen. Hun er så fantastisk, og jeg elsker hende himmel højt.

Til top